“Hegnsinspektion fra KIBO Sikring sikrer en god nattesøvn”​

Vi vil alle sammen gerne undgå ubudne gæster. Men for driftschef Lars Hansen, fra Faxe Forsyning, var det ikke frygten for indbrudstyve, der fik ham til at indgå aftale omkring hegnsinspektion fra KIBO Sikring: “Hvis der er hul i hegnet, kan der jo komme borgere ind og falde i et af vores bassiner. Tænk hvis det skete. Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv,” forklarer han. Derfor var Lars ikke i tvivl om, at hegnsinspektion 2 gange om året er det helt rigtige for Faxe Forsyning: “Så får vi lavet det, der skal laves, og jeg sover lidt mere roligt om natten, fordi jeg ved, at vores hegn er i orden.”

 

 

Hegn med længere levetid

En bedre nattesøvn er dog ikke den eneste fordel, Lars oplever, ved hegnsinspektionen fra KIBO: “Man får jo også levetidsforlænget sine hegn ved løbende at få taget hånd om de der små ting.” De fleste af KIBO Sikrings kunder oplever også, at en hegnsinspektion kan nedbringe driftsomkostningerne til reparation og vedligeholdelse af deres hegn. Nogle kunder kan også have krav til dokumentation af perimetersikringens tilstand, mens det for andre er en nødvendighed konstant at have en hermetisk lukket perimetersikring, hvis de skal kunne leve op til specifikke krav og certificeringer.

 

Hegnsinspektion var en øjenåbner

For de fleste af vores kunder er deres hegn ikke noget, de tænker særlig meget på i dagligdagen. Det var det heller ikke for Lars, før han fik besøg af KIBOs hegnsinspektører. De gennemgik hegnslinjen og lavede et overbliksbillede og et zonekort, som også dækkede manuelle porte og låger. Deres observationer blev samlet i en arbejdsrapport, hvor Lars kunne få et overblik over skader på alle elementer af hegnet. Der var desuden billeddokumentation for hver enkelt skade samt en vurdering af skadens karakter og et oplæg på, hvad det ville koste at udbedre hegnets skader og defekter. “Jeg vidste jo godt, at jeg havde en kæmpe udfordring med vores hegn, for jeg havde selv set nogle huller på et tidspunkt. Men jeg troede måske ikke, at det var så slemt, som det egentlig var,” siger Lars.

 

 

KIBO Sikring var gode til at lytte

Heldigvis var det let at udbedre skaderne, uden at det påvirkede den daglige drift af Faxe Forsyning. Derudover er Lars især glad for det gode samarbejde mellem Faxe Forsyning og KIBO Sikring : “Jeg synes, at KIBOs folk er yderst professionelle og har en god tilgang til tingene. De kommer ikke bare for at skifte dine hegn. De lytter, og er gode til at rådgive om hvilken løsning, der er den mest optimale i forskellige situationer.”

 
Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring

Læs om alt inden for hegn, porte, låger, bomme, pullerter, rækværker og rotationslåger

Elektronisk Overvågning

Elektronisk Overvågning

Læs om TV-overvågning (ITV), adgangskontrol (ADK) og indbrudsalarmer (AIA)

Brandsikring

Brandsikring

Læs om automatisk brandalarmering (ABA) og rumslukning (ARS)

Service & Beredskab

Service & Beredskab

Læs om vores forskellige serviceaftaler, og vælg en aftale, der matcher lige netop dit behov

Stort udvalg inden for hegn, porte, låger, bomme, rækværker, pullerter og rotationslåger

Mekanisk Sikring

Simple og komplekse løsninger inden for ITV, ADK, AIA og elektronisk perimetersikring

Elektronisk Overvågning

Projektering, installation og service på avancerede ABA- og ARS-anlæg.

Brandsikring