Nyheder fra KIBO Sikring

Vil du være sikringstekniker i KIBO?

29. jan 2016

Banker dit hjerte for den nyeste sikringsteknik? Er du en struktureret og dedikeret problemknuser? Har du erfaring inden for AIA, ADK, ITV og perimetersikring? Så bliv en del af KIBO Sikring A/S og vær med til at skabe trygge rammer om mennesker og værdier i store og mellemstore virksomheder i hele Danmark.

Afdelingen Elektronisk Overvågning i KIBO Sikring installerer og servicerer perimetersikring, kameraovervågning, adgangskontrol og alarmanlæg. Anlæggene installeres enten som simple stand alone-løsninger eller som komplekse integrerede løsninger. Forretningen er i vækst, og derfor søger vi erfarne sikringsteknikere til at dække Sjælland.


Afvekslende arbejdsdage i tæt dialog
Som sikringstekniker hos os vil du få en alsidig arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde med nye og eksisterende installationer baseret på systemer som NOX, ATS, Nedap, Unilock og Milestone m.fl.

På nye projekter deltager du sammen med vores projektleder i opstartsmøde med kunden og øvrige involverede parter, hvor I sammen tilrettelægger forløbet. I selve udførelsesfasen følger du på struktureret vis - alene eller sammen med dine kolleger - den aftalte plan i tæt dialog med kunden eller hovedentreprenørens folk, så I sammen sikrer, at opgaverne løses effektivt og i høj kvalitet. Når anlægget er sat op, programmerer, tester og idriftsætter du det, inden du afleverer anlægget til kunden sammen med den dokumentation, som du har udarbejdet i samarbejde med vores interne support.

En dag med service på eksisterende anlæg er typisk tilrettelagt sådan, at du om morgenen modtager din opgave elektronisk, hvorefter du kører ud til kunden og aftaler, hvordan opgaven skal løses. Typisk vil opgaven enten være et aftalt serviceeftersyn på kundens anlæg eller en akut fejlretning. Når du har løst opgaven, tester og idriftsætter du installationen, og før du forlader kunden, sørger du for at lave en afsluttende test, så du sikrer, at alt er, som det skal være. Herefter melder du tilbage til kontoret, inden du kører videre til næste kunde. Typisk vil du have 2-3 servicebesøg på en dag.

Erfaren og struktureret med flair for tal og dokumentation?
Som sikringstekniker i KIBO Sikring skal du kunne lide at arbejde struktureret, for det er tvingende nødvendigt på større opgaver. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med en eller flere discipliner inden for elektronisk overvågning, og du skal som minimum have bestået AIA Sikringsanlæg 1 & 2. Det er et must for både dig og os, at du har flair for tal og dokumentation, ligesom du kan læse og forstå engelsk. Du er samtidig en habil PC-bruger, og du har også kendskab til opsætning af netværk.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med højt til loftet og uformel omgangstone. Du får godt 100 dedikerede kolleger og mulighed for sparring på fagligt højt niveau med vores 15 øvrige sikringsteknikere.  

Løn efter kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Elektronisk Overvågning Christian Skourup på 23 287 247.

Send din ansøgning og CV til hr@kibo.dk. Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger sendt pr. mail. Vi kalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt. Skriv venligst “Sikringstekniker” i mailens emnefelt.

Se hele jobannoncen


Tilbage

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring

Læs om alt inden for hegn, porte, låger, bomme, pullerter, rækværker og rotationslåger

Brandsikring

Brandsikring

Læs om automatisk brandalarmering (ABA) og rumslukning (ARS)

Elektronisk Overvågning

Elektronisk Overvågning

Læs om TV-overvågning (ITV), adgangskontrol (ADK) og indbrudsalarmer (AIA)

Service & Beredskab

Service & Beredskab

Læs om vores forskellige serviceaftaler, og vælg en aftale, der matcher lige netop dit behov

Stort udvalg inden for hegn, porte, låger, bomme, rækværker, pullerter og rotationslåger

Mekanisk Sikring

Simple og komplekse løsninger inden for ITV, ADK, AIA og elektronisk perimetersikring

Elektronisk Overvågning

Projektering, installation og service på avancerede ABA- og ARS-anlæg.

Brandsikring