Grønt aftryk og sikring af en hjælpende hånd til verdenshavene

"God service, et tilfredsstillende og hurtigt stykke arbejde."

Plastik i verdenshavene er et stigende problem. Verdenshavene har akut brug for førstehjælp – og første skridt er at løse problemet dér, hvor det opstår.

På Europaplads i Aarhus, lige uden for Dokk1, møder åen havet. Det er derfor et oplagt sted at placere en mekanisk arm, der opsamler affald fra Aarhus Å. Og det er netop, hvad All In On Green har gjort med deres robotarm SeaProtectorOne.

Vi har fået fornøjelsen af at levere hegn og låge til sikring af robotarmen oppe på land. Dermed har vi sat vores (KIBO)grønne aftryk for miljøet og vi er stolte af at være blevet valgt til at sikre et så innovativt og vigtigt projekt som dette.

All In On Green og SeaProtectorOne
All In On Green går all in på at give verdenshavene førstehjælp. De har udbredt en teknologisk løsning, der forhindrer, at menneskers plastikaffald ender i verdenshavene.

Mads Tranders Nielsen er stifter af All In On Green og opfinderen bag SeaProtectorOne.

Hans mission er at mindske plastik og affald i verdenshavene og har med sin nyeste opfindelse taget et stort skridt i den bæredygtige retning.

SeaProtectorOne er en intelligent mekanisk arm, der opfanger flydende plastikaffald i floder og åer, så det ikke ender i havene.

Målet er at levere løsningen andre steder i Danmark og til resten af verden, så SeaProtectorOne forhåbentlig kan fange skrald i floder verden over,” siger Mads Tranders Nielsen, stifter af All In On Green.

Udover at fange og opsamle diverse typer affald, kan robotarmen tilmed tage højde for åens andre farende såsom kajakroer og fugle. Termiske kameraer sørger for, at armen hæves, så de let kan passere.

Opsætning af stålgitterhegn og ganglåge
Vi har leveret stålgitterhegn SGH 30/36 og ganglåge GLÅ 30 til sikring af installationen. Begge dele er i den milde farve RAL9006 white aluminium som passer godt til de åbne omgivelser uden at tage fokusset fra det egentlige produkt.

 


Der måles op og gøres klar til opsætning af stolper.


Mads lægger sidste hånd på værket.

Tilfreds med resultatet og KIBO’s service

”KIBO Sikring har leveret en rigtig fin service, og de lever op til det, de lover. De friske fyre fra KIBO Sikring har gjort et tilfredsstillende og hurtigt stykke arbejde. Jeg vil helt sikkert anbefale KIBO Sikring til andre, der har et sikringsbehov,” siger Mads Tranders.

SeaProtectorOne skal testkøre foran Dokk1 på Europaplads i seks måneder.

 

Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring

Læs om alt inden for hegn, porte, låger, bomme, pullerter, rækværker og rotationslåger

Elektronisk Overvågning

Elektronisk Overvågning

Læs om TV-overvågning (ITV), adgangskontrol (ADK) og indbrudsalarmer (AIA)

Service & Beredskab

Service & Beredskab

Læs om vores forskellige serviceaftaler, og vælg en aftale, der matcher lige netop dit behov

Mobilsikring

Mobilsikring

Læs om vores mobile sikringsløsninger

Stort udvalg inden for hegn, porte, låger, bomme, rækværker, pullerter og rotationslåger

Mekanisk Sikring

Simple og komplekse løsninger inden for ITV, ADK, AIA og elektronisk perimetersikring

Elektronisk Overvågning

Vores mobilsikringskoncept er skræddersyet til situationer, hvor der er behov for midlertidig afgrænsning.

Mobilsikring