Mobilport sikrede julefreden hos LEO SØRENSEN HOLDING ApS

 

Super service, godt tilfreds” – Lennart Sejr Sørensen, administrerende direktør, LEO SØRENSEN HOLDING ApS

 

Porte er som magneter for lastbiler, hvilket desværre leder til sammenstød hos flere af vores kunder i løbet af året.

Den 22. december 2021 blev LEO SØRENSEN HOLDING ApS i Tilst således en del af den kedelige statistik, da en port blev påkørt og totalskadet tidligt om morgenen. Heldigvis står vi altid klar til at hjælpe vores kunder på alle tidspunkter af døgnet, alle årets dage.

Kort efter påkørslen ringede administrerende direktør Lennart Sejr Sørensen derfor til os, og allerede dagen efter havde vi leveret og installeret en mobilport som midlertidigt sikrer adgangsvejen til området. Lennart Sejr Sørensen kunne derfor holde jul med ro i maven.

Om oplevelsen med leje af den mobile nødport udtaler Lennart Sørensen da også med jysk besindighed: ”Super Service, godt tilfreds”. Tak, hr. Sørensen, vi er glade for at have bidraget til julefreden.

Mobilporten skal efter planen blive stående indtil en ny port leveres i starten af 2022.

Du kan leje en mobilport 24/7-365

Din tryghed er vores topprioritet. Derfor kan du ringe til os på 70 10 70 77 på alle tidspunkter af døgnet, alle årets dage – og vi rykker hurtigt ud ved nødstilfælde. Ved ankomst gennemgår vi skadens omfang, og kan den ikke udbedres på stedet, sørger vi for at levere og installere en mobilport hurtigst muligt.

Den mobile nødport kan naturligvis blive stående indtil din beskadigede port er repareret eller udskiftet. Er din eksisterende port totalskadet, hjælper vi også med at finde en ny port der matcher dit behov.

Mobilporten fås i to størrelser

MGS20: En 20 fods container med automatiseret skydeport i aluminium med en åbning på 4,5 meter.

MGS40: En 40 fods container med automatiseret skydeport i aluminium med en åbning på 8 meter.

Motoren er indbygget i kabinet og porten bliver naturligvis leveret med blink, nødstop, klemlister og fotoceller.

Efter behov kan mobilporten også leveres med adgangskontrol og overvågningssystem.

Kontakt os på telefon 70 10 70 77 eller send en mail til kibo@kibo.dk, hvis du ønsker at vide mere om leje af en mobilport.