Eksplosionsgodkendte netværkskameraer til biogasanlæg

Nature Energy er med sine 10 anlæg Danmarks største producent af biogas. Produktionen af biogas er en kompliceret proces, hvor sikkerheden skal være i absolut top. Nature Energy har derfor bestilt 13 stk. eksplosionsgodkendte netværkskameraer til at overvåge biogasreaktorerne på deres anlæg.  

Hvert af de nye EX-godkendte netværkskameraer vejer intet mindre end 8 kg. og er fremstillet af 100% rustfrit stål, da ammoniakdampene fra biogasreaktorerne ætser de fleste gængse metaller som fx messing og aluminium.

Da de EX-godkendte netværkskameraer er noget udover de sædvanlige overvågningskameraer, vi bl.a. kender fra kontorer og butikker, er selve installationsprocessen også meget kompliceret. Derfor sendte vi Key Account Manager Brian Johansen og sikringstekniker Steven Houtved til Nature Energy’s biogasanlæg i Videbæk, hvor de installerede det første af i alt 13 netværkskameraer.

Sådan ser et 8 kg. tungt netværkskamera af 100 % rustfrit stål ud.

Biogasreaktorer befinder sig på eksplosionssikrede områder, og det er derfor ikke tilladt at medbringe elektroniske apparater som mobiltelefoner og bærbare computere. Under testinstallationen af kameraet, måtte der derfor trækkes et 80 m langt kabel mellem kameraet og sikringsteknikerens bærbare computer, som måtte blive i bilen (!).

Her er Key Account Manager Brian Johansen i færd med at installere et EX-godkendt netværkskamera ved en biogasreaktor i 20 meters højde.

Det eksplosionssikrede netværkskamera filmer ind i reaktoren igennem et lille skueglas. Kameraet er koblet direkte til Nature Energy’s eget processtyringssystem, så operatørerne på anlægget får et visuelt billede af, hvad der sker på flydelaget som dannes af biogassen.

Nature Energy valgte os til opgaven, da vi har en kompetent afdeling for Elektronisk Overvågning, og blandt andet arbejder med andre kunder, som kræver stærke speciallavede løsninger – bl.a. Forsvaret, Kriminalforsorgen, havne og kommuner. I samarbejde med Nature Energy fandt vi således frem til den bedste løsning – og kunden er ovenud tilfreds med resultatet.

Efter grundig installation og vejledning fra Brian og Steven, er planen er nu, at Nature Energy selv skal stå for installationen af de resterende 12 kameraer.  

Har du ligesom Nature Energy behov for en skræddersyet løsning, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 10 70 77 eller sende en mail til kibo@kibo.dk – også selvom opgaven måske er lidt udover det sædvanlige.

Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring

Læs om alt inden for hegn, porte, låger, bomme, pullerter, rækværker og rotationslåger

Elektronisk Overvågning

Elektronisk Overvågning

Læs om TV-overvågning (ITV), adgangskontrol (ADK) og indbrudsalarmer (AIA)

Service & Beredskab

Service & Beredskab

Læs om vores forskellige serviceaftaler, og vælg en aftale, der matcher lige netop dit behov

Mobilsikring

Mobilsikring

Læs om vores mobile sikringsløsninger

Stort udvalg inden for hegn, porte, låger, bomme, rækværker, pullerter og rotationslåger

Mekanisk Sikring

Simple og komplekse løsninger inden for ITV, ADK, AIA og elektronisk perimetersikring

Elektronisk Overvågning

Vores mobilsikringskoncept er skræddersyet til situationer, hvor der er behov for midlertidig afgrænsning.

Mobilsikring