Kristian ”K.B” Bjerge

Kristian elsker en god udfordring og fart over feltet - både på arbejdet og i fritiden - og han har i den grad været med til at præge udviklingen i KIBO siden hans første arbejdsdag i 1991.

Kristian "K.B." Bjerge er klar til Ride Across Europe
- et 13-dages cykelløb på 2.300 km fra Vejle til Nice! 

Kristian Bjerge fra KIBO Sikring er i cykeltøj ved racercykel

Elchef og problemknuser

Da Kristian blev ansat i KIBO i 1991 som Eltekniker var hans hovedopgave at køre ud til kunder i det ganske land for at montere og servicere skydeporte og bomanlæg. Herudover hjalp han også sælgerne med at lave prislister og han fik egenhændigt opbygget elværkstedet, hvor programmering af styringsenheder til porte, bomanlæg, pullerter m.v. foregår den dag i dag.

Som årene gik, kom der flere og flere nye kollegaer, og qua Kristians ekspertise fik han naturligt flere planlægningsopgaver og fungerede oftere som support for de mange sælgere, teknikere og kunder.  

For Kristian har det derfor været en glidende overgang at gå fra rollen som Eltekniker til Elchef.

I dag går meget af Kristians tid derfor stadig med at yde support og løse både små og store tekniske problemer i samarbejde med sælgere, teknikere og kunder. Herudover forestår han også løbende oplæring af Elteknikere i bl.a. vejsløjferelæer og komponentundervisning, så alle er klædt godt på til at hjælpe vores mange kunder.

Hvis du spørger Kristian om, hvorfor han har været i KIBO i over 30 år, kommer han prompte med tre vigtige grunde; ”En afvekslende hverdag, gode kollegaer og frihed under ansvar”.

Netop frihed under ansvar har altid været dybt indkodet i KIBOs DNA – som Kristian selv beskriver det;

Lige fra starten fik jeg frie hænder til udviklingen af automatikløsninger. På andendagen besøgte jeg en leverandør, hvor vi sammensatte en portstyring som vi anvendte i mange år. Det beviser virkelig, at vi stoler på hinanden her i firmaet, at vi altid har gjort det og at vi gør det godt.”, Kristian Bjerge, Elchef


It never gets easier, you just go faster!

Kristian er en aktiv mand, som ikke bryder sig om at sidde stille alt for længe ad gangen (medmindre det er på en racercykel).

Om vinteren spiller han badminton flere gange om ugen, men hans helt store passion er cykling, som han begyndte at dyrke tilbage i 2001 – og stadig gør det den dag i dag, året rundt.

Kristian har efterhånden været på utallige flerdages cykelture rundt i hele Europa – især Mallorca, Italien og Belgien er yndede destinationer grundet deres fantastiske natur og terræn.

Kristian går meget op i cykling, ”men ikke så meget, at der ikke er plads til 2-3 caféstop om dagen”, som han selv udtrykker det. Han giver den med andre ord fuld gas både på landevejen og ved kagebordet – hygge skal der til!

Kristian er dedikeret og vedholdende i alt, hvad han foretager sig, og han elsker en god udfordring. Da en ven fra cykelklubben sidste år inviterede Kristian med til Ride Across Europe 2023 – et 13-dages cykelløb på 2.300 km fra Vejle til Nice - kunne Kristian derfor ikke sige nej. Det sidste års tid er derfor gået med at træne op til cykelløbet.

Den 29. juli drager Kristian således afsted på sit livs cykeltur, og hele KIBO er spændt på at følge Kristian og resten af holdet, når de sætter kursen mod Nice!

Selvom Kristian efterhånden har været ansat i KIBO i over 30 år og har brugt næsten lige så lang tid på cyklen, så har han bestemt ikke tænkt sig at sætte farten ned lige foreløbig. Som Kristian selv udtrykker det gennem tidligere cykelrytter Greg Lemonds udødelige ord; ”It never gets easier, you just go faster”.

Heldigvis er Kristian glad for fart over feltet – både på arbejdet og på cyklen.

Kristian har udstyret i orden til Ride Across Europe -
her ses bagsiden af hans cykel t-shirt med citat fra tidligere cykelrytter Greg Lemond.
Et citat, som Kristian kan identificere sig selv med - både på arbejdet og på cyklen. 

KIBO Sikring - Byggeplads ved Movianto logistikhal

Lad os tage en snak om dine sikrings­behov

Du er altid velkommen til ringe eller skrive til os – uanset om det drejer sig om et konkret tilbud eller blot rådgivning.

Kontakt kundeservice

phone+45 70 10 70 77

mailkibo@kibo.dk

Kontakt kundeservice

Bliv ringet op
 

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig vores betingelser for behandling af dine personoplysninger.

keyboard_arrow_up