Bliv en del af broderskabet

- Vi søger seje Hegnsmontører 

 

Bliv Hegnsmontør og få frihed, frisk luft og broderskab​

Vi søger friske kollegaer, som ønsker at hjælpe os med at beskytte liv og værdier hos nogle af de største danske virksomheder, herunder lufthavne, havne, medicinalvirksomheder, fødevarevirksomheder, datacentre osv.

  • Du vil stå for at montere hegn, porte og låger hos kunder.
  • Du har erfaring med små entreprenørmaskiner, som Weidemann, Bobcat, Minigraver m.v.
  • Du får en makker, lastbil, godt værktøj, telefon, computer og kvalitets-arbejdstøj (dog ikke en rustning).

Kom med på arbejde som Hegnsmontør - se hvordan, vi opsætter fletvævshegn med Speed Piler.

Hegnsmontører på arbejde

 

Som Hegnsmontør i KIBO får du frihed under ansvar og vekslende arbejdsopgaver. Vi har et godt og lærerigt sammenhold med vores kollegaer og ikke mindst en rigtig god jargon. Det bedste ved arbejdet er, at ikke to dage er ens.
– Casper Larsen, Hegnsmontør

Som Hegnsmontør skal du være beredt på at

  • Aftale opstart med kunden.
  • Planlægge arbejdet med kollegaer. 
  • Pakke bilen med det, dig og din makker skal bruge.
  • Opsætte hegn, porte eller låger hos nogle af de største virksomheder i Danmark, herunder lufthavne, havne, medicinalvirksomheder, fødevarevirksomheder, datacentre m.v. 

Vi forestiller os, at du...

  • Kan udføre opgaver efter viste instruktioner.
  • Kan betjene små entreprenørmaskiner.
  • Har en god fysisk grundform, da arbejdet kræver mange løft. 
  • Er et friluftsmenneske, som elsker at være udenfor i al slags vejr. 
  • Kan finde ud af simpel IT.
  • Har kørekort klasse c - og gerne til trailer.
  • Har en ren straffeattest. 

Vi tilbyder

Som Hegnsmontør får du frihed under ansvar og stor indflydelse på eget arbejdsområde. Er du nyuddannet, bliver naturligvis grundigt oplært af dine kolleager, så du er helt tryg ved at udfylde arbejdet. 

Er du ordblind, så stiller vi naturligvis de rette redskaber til rådighed.

Du vil få løn, der matcher dine kvalifikationer.

Arbejdssted 

Afhængig af, hvor i landet, du befinder dig, tilbyder vi udkørsel fra følgende lokationer: Kibæk, Randers eller Vejle.

Er du interesseret i at vide mere om jobbet? 

Så udfyld formularen nederst på sitet - så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Udfyld formularen

Om KIBO Sikring - din nye arbejdsplads?

Når man søger nyt job, er det også rart at vide lidt om den virksomhed, man potentielt bliver en del af. Her kan du derfor blive lidt klogere på hvem, vi er. 

360 graders sikringspartner

I KIBO Sikring er det vores mission at skabe trygge rammer om liv og værdier. Vi værner om virksomheder og festivaler. Om soldaterne i Forsvaret og børnene i børnehaven. Som en af de største sikringsvirksomheder på markedet har vi kapaciteten til at tage hånd om både de små og store opgaver. 

Vi projekterer, installerer og servicerer alt inden for mekanisk sikring og elektronisk overvågning, hvad enten det drejer sig om midlertidige løsninger, enkle stand alone-løsninger eller komplekse integrerede sikringssystemer med flere sikringstyper, der understøtter og interagerer med hinanden.

Vores service- og beredskabsafdeling dækker hele landet og er klar 24/7 hele året rundt, hvis uheldet skulle være ude. 

Se videoen nedenfor - den giver et godt indblik i KIBO som arbejdsplads. 

Vil du vide mere om jobbet som Hegnsmontør hos os?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. 

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig vores betingelser for behandling af dine personoplysninger.

keyboard_arrow_up