Foranalyse i ballistisk sikring: Identificér trusler og behov for effektiv beskyttelse
Et solidt sikringsprojekt starter med et stærkt fundament. Det betyder, at projektteamet skal sammensættes med den rette faglige viden og erfaring fra starten – for kun sådan kan man skabe løsninger, der reelt imødegår de relevante trusler og hvor dagligdags funktionalitet er indarbejdet som en naturlig helhed.
En detaljeret trusselsanalyse er en central del af forarbejdet. Her kortlægges både umiddelbare og potentielle fremtidige risici – herunder typen, mængden og tilgængeligheden af våben og ammunition i det pågældende område.
Det kræver svar på en række centrale spørgsmål:
- Hvilke typer angreb skal løsningen dimensioneres til at modstå?
- Er der risiko for direkte beskydning eller brug af alternative våbentyper?
- Hvilke våben og hvilken type ammunition er sandsynligvis tilgængelige i området – både aktuelt og på sigt?
- Skal der indarbejdes sikring mod andre trusler, såsom indbrud/forced entry, angreb med eksplosiver og lignende?
Flere vigtige forhold skal afdækkes i denne indledende fase – foranalysen er ikke blot en formalitet, men grundlaget for en effektiv og målrettet ballistisk sikringsløsning.
Forstå lokaliteten
Ved eksisterende bygninger kan en eftermonteret (retrofit) løsning være vejen til at opgradere sikringen. Det er afgørende at indhente oplysninger fra alle tilgængelige kilder – tegninger og besigtigelse på stedet – for at forstå konstruktionen og tage højde for den i designet af den ballistiske sikring.
Ved nybyggeri opnår man efter vores erfaring det bedste samlede resultat, når sikringskonsulenten inddrages så tidligt som muligt sammen med de øvrige ingeniørfag og arkitekten.
Ballistiske standarder og test:
Hvilket sikringsniveau passer til jeres trusselsbillede?
Hvilke standarder skal anvendes, og hvilket sikringsniveau er nødvendigt? Det er gode, grundlæggende spørgsmål.
Efter vores vurdering er mange standarder ikke opdaterede.
Et af flere dilemmaer er de nyere, mere miljøvenlige blyfri ammunitionstyper – hvordan deres ballistiske egenskaber er, samt hvordan deformation og gennemtrængning adskiller sig fra NATO-standardens blyholdige ammunition, som eksempelvis kræves i henhold til EN1522/23.
Denne udvikling kan nødvendiggøre supplerende skræddersyede løsninger og test for hvert trusselsniveau.

Oversigt over vigtige ballistiske standarder: EN1522, EN1063, STANAG 4569 m.fl.
EN1522/1523: Vinduer, døre, skodder og jalousier – ikke vægge.
EN1063: Sikringsniveauer mod håndvåben for sikkerhedsglas
STANAG 4569: Til let pansrede køretøjer – tager højde for beskydning og eksplosioner som artilleri og IED’er
Der findes også andre standarder såsom NIJ 0108.01, AS-243, ASTM F1233 osv. – og for alle standarder er det vigtigt at forstå deres begrænsninger.
Kan man bestille en vinduesløsning udelukkende i henhold til EN1063?
Integrer fysisk sikring i nybyggeri og eksisterende bygninger
Det handler om at få de taktiske og fysiske løsninger til at fungere sammen for at opnå det højeste sikringsniveau og samtidig sikre god funktionalitet i hverdagen.
I ældre eller bevaringsværdige bygninger kan en retrofit-løsning være den rette vej – eksempelvis ved at installere nye sikkerhedsvinduer og -døre, der ligner de oprindelige. Det er endda muligt med træbeklædning, så de passer ind i det eksisterende udtryk og arkitektur. Vægge kan påmonteres løsninger der samlet set opnår det ønsket sikringsniveau.
Kontakt os
Ballistisk sikring kræver professionel ekspertise
Ballistisk sikring er komplekst og kræver professionel ekspertise.
En sikringskonsulent kan navigere i det komplekse landskab af standarder, sikre kompatibilitet mellem alle sikringselementer og koordinere med producenter omkring skræddersyede løsninger.
Lad os tage en snak om dine sikringsbehov
Du er altid velkommen til ringe eller skrive til os – uanset om det drejer sig om et konkret tilbud eller blot rådgivning.